Posted in Ikke kategoriseret

Hotel Ratnodweep, Bangladesh

Går du med tanker om, at besøge Bangladesh, og ønsker du at bo på et hotel som i den grad lever op til, at være et 5 stjernet hotel, så besøg Hotel Ratnodweep i Pabna. Pabna ligger i den nordlige del af Bangladesh 6-7 timers kørsel fra hovedstaden Dhaka.

Pabna er både landlige omgivelser med rismarker samt by med tæt trafik, og hotellet ligger 5 km. fra centrum. Her er der gadekøkkener, grønthandlere, tøjbutikker hvor der kan købes smukke kjoler i fantastiske farver og mønstre, tørklæder, saree’s, three-pieces, herretøj og børnetøj, skobutikker med et stort udvalg af sandaler, guldsmedebutikker med smukke, håndlavede smykker, ur-forretninger, restauranter, skrædderværksteder og meget meget mere.

Overalt er der mange mennesker, rickshaws, bulede busser, cykler, små 3-hjulede taxier, motorcykler og biler. Gadehunde lusker fredeligt rundt på gaden eller sover, mændende står for madlavningen i gadekøkkenerne, de unge studerende ser målbevidste ud, kvinderne har smukke farver på og der er en god og hjælpsom stemning

Hotellet er en verden for sig med alt dets luksus. Det er placeret på et stort område hvor der både findes spa, koncertsal, sportsrum, tøjforretning, flere restauranter, smuk have mm. og udenfor porten står flere vagter, så man kan føles sig helt sikker der.

Ved ankomst blev vi modtaget med en smuk buket blomster hver. Medarbejderne er yderst servicemindede, og åbner døre og hilser godmorgen, godeftermiddag og godaften og spørger til ens trivsel. Alle vegne mødte vi venlighed, åbenhed og sikkerhed.

Læs mere om Hotel Ratnodweep Resort HER