Posted in Bagværk

Havregrødsboller og lækker musik


Skønne bløde hjemmebagte boller med havregrød er virkelig værd, at prøve. De er nemme, da du indimellem kan foretage dig andre ting imens du venter på processen.

Du kan f.eks gå i haven og høre fuglene synge imens du venter på, at havregrøden køler af, finde den smukke kjole frem du vil gå dagen i møde med, danse til et skønt stykke musik eller plukke blomster i haven eller den natur du har omkring dig 🙂

Denne portion giver 28 stk.

Lav først en portion havregrød:

200 g. havregryn

7 d. vand

1 tsk. salt

Kog havregrøden og lad den køle af. Et godt tip til hurtig afkøling er, at lægge den i en dyb tallerken og sætte den i køleskabet en stund.

Når havregrøden er kølet af, så den stadig er en lillesmule lun, laves dejen.

50 g. gær

1 dl.lunkent vand ( 35 grader )

vand

1 dl. rapsolie

1 dl. sukker

ca. 700 g. hvedemel

1 æg til pensling

I en skål opløses gæren i vandet. Et godt tip er, at starte med at tilføje gæren en lillesmule vand, hvorpå gæren opløses og røres glat.Husk at vandet ikke må være for varmt, da gæren dermed bliver ødelagt. Derefter tilsættes resten af vandet.

Tilsæt sukker og olie og rør rundt. Havregrøden røres blød og tilsættes lidt efter lidt i skålen. Rør blandingen ensartet og tilsæt derefter hvedemel.

Bland dejen med mel til den bliver mere og mere fast. Hæld den ud på bordet og ælt den luftig og glat. Tilsæt evt. lidt mere mel til dejen, hvis den hænger fast i bordet.

Når dejen er æltet, lægges den i skålen igen og hæver ca. 30 min. med et viskestykke over.

Derefter æltes dejen igen, og deles i 2 lige store dele. Rul hver del til en lang pølse som deles i 14 stykker.

Rul hver del til en rund bolle, og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Hvis du vælger at have alle 28 boller på en plade, kommer de til, at lægge tæt. Det gør, at de efter bagningen bliver til bryde-boller som kan brækkes fra hinanden. Hvis du foretrækker, at bollerne forbliver runde og fine efter bagningen, bages de bare af 2 omgange med 14 boller på hver plade.

Lad bollerne efterhæve med et viskestykke over i ca. 30 min.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Bland 1 æg med 5 spsk. vand som piskes let med en gaffel til æggestrygelse, og pensl bollerne med blandingen.

Sæt pladen i ovnen og bag 12-15 min. Hold godt øje de sidste minutter af bagningen. så de overfladen ikke bliver for mørk.

Tag bollerne ud og læg dem på en rist.

Lad dem køle af, og nyd så en med smør på 🙂

Et godt tip til musik under bagningen, som er let både at danse og synge med på 😉