Posted in Mennesker

Når ens barn flyver fra reden

Efter 4 år læser jeg denne tekst igen, og tænker på hvordan udviklingen er gået og hvordan livet er idag. De fleste kommer igennem denne proces, og den er udviklende og lærerig, og helt sikkert et vigtigt faktum i forhold til, at lære sig selv bedre at kende, og give tid til sig selv ❤

Den der følelse af, at et kapitel er overstået når ens barn flyver fra reden og flytter hjemmefra, er sådan en følelse som kan være lidt overvældende. Sådan en følelse som hen af vejen skal komme i balance, jo mere man vænner sig til den nye situation.Kender du den følelse?
Hvis du har et eller flere voksne børn, så gør du nok. Sådan en følelse af, at man lige skal finde sig selv, og acceptere at ens barn nu står på egne ben og man ikke længere skal sørge for at hverdagen fungerer. Nogle vil nok sige, ‘ Ahh, det skal du bare nyde. Bare gøre lige hvad du har lyst til, ikke tænke på at skulle lave middagsmad til bestemt tid, ordne mindre vasketøj, være helt fri’ og andre velmenende kommentarer.
Ja, der er fordele i alle disse argumenter, men når man står der lidt tom indvendig og ikke lige syntes at man ved hvad man skal stille op, fordi at den der hverdag man havde med sit barn, er et overstået kapitel, ja, så preller de velmenende kommentarer lidt af. Vi kommer alle igennem det, os forældre. Nok mest mødre, tror jeg.
Hvis man, som jeg, har været alene med sit barn og man dermed har lagt alle sine kræfter og hele sit liv i at få en god hverdag som skulle fungere så godt som muligt på alle måder, for sit barn og for sig selv. Ja, så kommer den der tomhedsfølelse snigende når det ansvar og den glæde, er blevet afløst af en ny livsstil hvor barnet er fløjet fra reden og er blevet klar til at stå på egne ben.
Det at skulle tilberede mad ‘bare’ til sig selv, er pludseligt ikke så spændende og er bare noget der hurtigt skal overståes. Det at købe ind til sig selv, er pludselig helt mærkeligt og tomt fordi at indkøb har været en form for et fælles projekt i mange år. Det at der pludselig er mere plads i boligen og der kan rokeres rundt på møblementet. Det at der ikke lige kommer nogle veninder på besøg og der er snak og grin inde på værelset. Alle de helt almindelige ting, bare som at lave fælles morgenmad, forberede madpakken, hjælpe med lektier, høre til skoledagen, planlægge indkøb, lave aftensmad, få hverdagen til at fungere godt. Det er et overstået kapitel.
Ja, det er en proces. Kender du den følelse og har du været igennem processen ?
Man kan vælge at vende den til noget positivt, og at få noget spændende ud af processen. Selvom at det er nemmere sagt end gjort, og der skal lige gå lidt tid inden man åbner op for det. Man kan kaste sig ud i nogle interesser som man kan bruge al sin fritid på. Som f.eks at male og så kan man male hele aftenen, måske med en lille spisepause kl.21.
Man kan lave lige det mad man har lyst til, uden at skulle tænke på sundhed og fornuftige spisevaner. Man kan tage ud at spise og gå i biografen på en hverdag uden at skulle tænke på lektiehjælp og fornuftige sengetider.
Man kan vælge kun at købe lige de lækre madvarer man har lyst til efter princippet ‘ Lidt men godt ‘ uden at skulle tænke fornuftige storindkøb til hele ugen. Man kan vælge at være glad for at ens barn har det godt og er blevet voksen, og man kan vælge at invitere sit barn på hyggelige cafe’-besøg og glædes over en hyggelig snak.
Man kan lære sig selv at kende, helt i ro og mag, og man kan acceptere at man er ved at komme op i en alder hvor små børn og alt hvad der hører til, ikke længere er en del af det liv man lever. Selvom at alt det der har været forbundet med det, har været hele livet og kan savnes rigtig meget. Den daglige glæde jeg har haft med mit barn, de daglige opgaver, det ansvar og de pligter har alle været fantastiske.
Jeg vil gøre mange ting for mig, og finde den stille lykke ved det. Glæde mig over det, der har været og det, der er.


Tak for besøget ❤  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s