Posted in Mennesker

Drømmen del. 2

Hun stod ved tøjskabet hun havde fået tildelt. Kiggede på sit tøj. Jamen var det da helt ved siden af? Den tøjstil hun havde fået opbygget sig, og som hun følte sig godt tilpas i, og som også understregede hendes personlighed, var pludselig ikke rigtig noget værd. Dette gjorde hende usikker på hvilket tøj der overhovedet klædte hende, og hun prøvede alt sit tøj for at være sikker på hvilket der virkelig klædte hende. Men hun fik også et nyt syn på sig selv, og fandt ud af, at hun godt kunne bruge kropsnært tøj sat sammen på en lidt anden måde, end hun før kunne have tænkt på. Han var god til, at give hende tips til hvordan hun kunne se smart og lækker ud, og han roste hende når hun fik et sæt på som han syntes om. Den romantiske stil hun havde haft hidtil blev pakket lidt væk, og hun blev forvirret over hvilken tøjstil hun nu skulle bruge.

De fik fantastisk mad som han havde kreeret. Hun blev meget imponeret over hans evner til både at tilberede maden samt anrette den smukt. Familien blev også inviteret på middag som han anrettede flot på et smukt dækket bord. Arve-porcelænet blev sat frem og de fine, gamle vinglas fyldt med vin. Familien skulle samles og der var god stemning i det lille hjem. Alt var idyl på overfladen, men under den nagede de sorte skyer. Der blev sunget, grint og talt omkring bordet og det lovede godt for det nyforelskede par som efter at have kendt hinanden i kort tid, var flyttet sammen. Familien havde det godt sammen tilsyneladende, og alle var glade.

I parrets lille hjem var der fokus på kærlighed og kreativitet. De kunne male hele døgnet, få det bedste frem på lærredet, fremhæve og sætte perspektiv og have alle farver i spil. Klassisk musik strømmede fra højtaleren, og var det aften kunne der også stå et glas vin ved lærredet. Kreativiteten blev udfoldet, og han gav hende gode råd til hvordan hun kunne få endnu mere frem i maleriet. Hun sugede det hele til sig, og prøvede det af. Lærte mere og mere om hvordan hun kunne lave bedre malerier end hun nogensinde før havde gjort.

Hendes navn kom på døren og på postkassen. Hun følte sig så velkommen og glad i det lille hjem. Det lovede godt, og de havde de samme drømme. De rejste, oplevede eventyr, blev udfordret og lærte hinanden rigtigt at kende. På deres første rejse gik der ikke mange dage før hun blev såret dybt og blev meget frustreret. Kommentarer som hun aldrig havde lagt ører til før, blev drysset over hende og hun krympede helt ind i sig selv og fik ondt i maven. Hvad var det her for noget?

Hun blev afventende og forsigtig, og vidste ikke helt hvordan hun skulle tackle denne nye situation. Et menneske med almindelig respekt for sig selv og sine medmennesker ville ikke tale på den måde.

Rejsen skulle dog nydes, og de gode oplevelser blev fremhævet og dyrket. Hun vidste også med sig selv, at det der var sket kunne sammenlignes med par der på almindeligvis skulle slibe kanter af i parforholdet. De gode oplevelser kom indimellem til, at overskygge de sværere stunder, og hun satsede på, at være glad og have en god ferie med sin nye kæreste. Alligevel kom hun på hjemrejsen til, at tænkte med bitterhed på de dårlige oplevelser de havde havde haft. Det var så langt fra hendes værdi-sæt at tale til andre mennesker uden respekt og på en grænseoverskridende facon. Dette gjorde hende eftertænksom. Havde det virkelig været nødvendigt ?

Dagene gik i det lille hjem, og fra at de to mennesker havde boet alene i en længere periode, skulle de nu være sammen om alt. Dette krævede omtanke og respekt, samt planlægning i hvordan de bedst kunne gøre. Med kærlighed og med drømme når man dog langt. Hun skulle integrere sig i den nye by hun var flyttet til, og blev af ham introduceret til naboer, området og fritidsaktiviteter. En aften tog han hende med til et foredrag omkring det, at være kæreste med en psykopat. Hun tog med og nød bare, at være ude med ham og opleve. Hun tænkte ikke så meget over emnet, men bare at det var spændende, at høre nyt om et emne hun ikke vidste så meget om. Først efter flere år tænkte hun nærmere over det.

Fortsættelse følger….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s