Posted in Mennesker

Drømmen del.4

Hun havde aldrig rigtig fået pakket ud og indrettet sig på sit værelse. Hendes værelse med udsigt udover marken. Et værelse som hun normalt skulle føle sig hjemme i og føle sig godt tilpas i. Men det skete aldrig. Det var nok utrygheden som havde stoppet hende i, at slappe af der. Eller den dårlige energi som indimellem herskede i huset. Han havde det andet værelse. Der hvor han lukkede sig inde når han var depressiv. Der hvor hun bankede på døren når han låste sig inde. Der hvor hun græd og bad ham åbne døren, og tilsidst skreg af sit fulde hjerte i afmagt når han ikke ville lukke hende ind. Der hvor han drak sig fuld, og der hvor han tappede hendes energi og hendes livsglæde.

En nat vågnede hun ved, at det føltes som om, at hun blev kvalt. Dette gjorde hende meget bange.

Energien var på flere plan dårlig, og derfor drejede det sig om, at komme væk og håbe på bedre tider et nyt sted.

Hun fandt drømmehuset det helt rigtige sted, og det blev deres. For hendes penge. De flyttede med store forhåbninger om alle de gode ting de havde i vente det nye sted. Gode omgivelser og gode mennesker omkring var ting som hun satte stor pris på, og det var der her i deres nye hjem. Hjemmet blev indrettet så det blev en god base for dem, området og mulighederne omkring blev undersøgt, og det hele kunne kun blive godt. Hun var dog blevet så mentalt træt af stress, at hun bukkede under for presset og blev sygemeldt. Hun skulle fyldes op igen. Have energien, overblikket og glæden tilbage. Hun havde alle stress-symptomer og kunne ikke mere. Hun begyndte at tegne. Stille og roligt at tegne efter et motiv. Hun gik i haven og fandt ro ved sidde på jorden med en spand og trække mælkebøtter op. Hun så film. De fandt ro stille og roligt, og hverdagen var nu begyndt at fungere så småt i det nye hjem.

Han gik i haven og blev begejstret over, at så forskellige grøntsager og urter. Vandede dagligt alt det han havde dyrket, og satte en ære i at passe det. Han lavede spændende mad og han begyndte med gåpåmod at integrere sig i den nye by.

Han havde let ved at finde hendes fejl, og han kunne ikke lade være med, at benytte chancen til, at snakke om dem. Indimellem kunne et lille banalt ord skabe en stor diskussion der kunne ende i gråd og frustration. Det var svært at finde en god balance på kanten mellem den gode situation og den negative situation.

Fortsættelse følger…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s