Posted in Mennesker

Drømmen del.5

Kvinder i farvestrålende tøj, tørklæder om hovedet, trafikstøj, larm, bulede busser, trafikkaos, varme, nysgerrige blikke, venlige mennesker, rickshaws, palmer, frugtboder, bøn, rismarker, tæt befolkede byer og smuk natur.

Det var målet, efter en lang periode hvor de ofte gik skævt af hinanden.

De kunne have det godt og have en god stemning, men pludselig kunne stemningen ændre sig. Der kunne blive sagt et sarkastisk eller et belærende ord, eller en stemning kunne blive pisket op til en diskussion. Hun kunne ikke håndtere det, og finde balancen i det. Så snart en rolig samtale blev kørt op til en diskussion reagerede hendes krop med tinnitus, ondt i ørene, utilpashed og hjertebanken. Mange gange blev en diskussion sat igang som en undskyldning for, at han kunne sætte sig i fred for sig selv med en flaske alkohol. Hun var ude af sig selv, og vidste ikke hvad hun skulle gøre, men vidste at der var noget helt galt.

Hvad skulle hun gøre for, at få ham til at få det bedre og blive i bedre balance med sig selv? Hvordan fandt hun ind til kernen af ham? Den lille dreng som var inde i ham, og som ønskede kærlighed men som ikke kunne tage imod den uden, at skubbe den væk fra sig. Drengen som ikke havde lært hvad det ville sige, at være elsket. Drengen som havde følt sig anderledes i hans familie det meste af sit liv.

Han havde fødselsdag, og hun stod tidligt op for at bage morgenbrød og gøre klar til hans fødselsdags-morgenbord. Der var flag og der var gaver. Gaver som hun lagt sjæl i at finde til ham, selvom at han ikke ønskede sig noget. Hun ville gerne gøre det hyggeligt for ham. Der duftede af nybagt brød i køkkenet, og hun sang fødselsdagssang da han stod op. De satte sig ved fødselsdags morgenbordet, men der gik ikke lang tid ved morgenbordet før at de fik en diskussion igang omkring en pakke pålæg, og om den skulle være på en tallerken eller i pakken. Dagen var ødelagt. Gaverne blev ikke åbnet. Hun blev meget frusteret og utilpas over den dårlige stemning, og han blev indelukket. Hun havde lyst til, at rykke dugen af bordet med gaver og borddækning. Hun blev så ked af det langt ind i sjælen fordi, at han kun havde lyst til, at modarbejde hende og slet ikke kunne tage imod den glæde hun ville give ham. Hun tænkte tilbage på hans fødselsdag året før. Da var han blevet glad for, at blive fejret. Hun kunne ikke forstå det.

Hvad kunne hun gøre andet, end at være anspændt og alligevel prøve, at få vendt stemningen. Han havde dog trods alt fødselsdag, selvom at han ikke regnede den dag for noget.

Han var virkelig god til, at lave mad og tilberedte spændende og lækker mad til hende. Han havde nogle fantastiske evner indenfor madlavning, og det duftede i køkkenet når han var igang med madlavningen. Han kaldte på hende når maden var klar, og så kunne hun bare sætte sig til et flot dækket bord og nyde maden han havde lavet til dem. Hun var heldig på det område, og det resulterede i, at hun ikke behøvede at bruge tid og energi på, at tænke på madlavning da han satte en ære i, at stå for madlavningen.

Når familien kom på besøg sørgede han for fantastisk mad til dem, og der manglede ikke noget. Alt var tilberedt perfekt, og han satte en ære i, at arrangere maden på smukke fade så det tog sig så delikat ud som muligt.

Han havde desuden helt styr på køleskabet hvor tingene havde deres faste pladser. Hvis hun kom til, at lægge en madvare et forkert sted på en forkert hylde, så skulle hun nok blive mindet om det. Der var også altid orden på opvasken, og tingene havde deres rette plads. Især var det vigtigt, at karkluden var lagt på den rigtige måde, så hun tænkte over hver gang at hun havde brugt karkluden, at den skulle lægges rigtigt. Ofte kom hun dog allligevel til, at lægge den forkert.

Hun blev anspændt når hun var i køkkenet. Især når han sad ved bordet og lagde mærke til hvad hun gjorde og hvordan hun gjorde tingene. Hun kom til, at åbne de forkerte skuffer når hun skulle finde grydeskeen eller paletten, og blev klodset og usikker på sig selv. Hun lavede indimellem middag til dem, men mistede hurtigt lysten til det da der altid var et eller andet galt med den måde hun havde lavet maden på. Det resulterede i, at hun trak sig væk fra køkkenet da det, at være i køkkenet ofte blev forbundet med en dårlig oplevelse.

Hvad skulle hun gøre for, at få ham glad og i balance? Hun kunne ikke komme i tanke om andet end, at komme ind til kernen og hjælpe ham med det, som var allervigtigst i hans liv. Hans drøm.

At komme hjem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s