Posted in Mennesker

Drømmen

Dagen er gået og aftenen indtræder. Det er sensommer og vejret er mildt. Hun cykler ned til byen hvor hun skal mødes med en ny veninde. De har aftalt at spise på en ny, tjekket restaurant inden de skal mødes med en flok på en bar.

Det er lækker mad. Enkelt og delikat anrettet, og de spiser udenfor på restaurantens terasse. Vejret er dejligt og mildt. Veninden fortæller om sin seneste date. Det har vist været en succes, men alligevel ved han vist ikke hvad han vil. Aftenens mål er en dansefest, så måske hun møder en anden at date der.

En time senere er de to kvinder ovre på baren og hilser på flokken som de skal mødes med. De sidder udenfor ved et langt bord, og nyder en drink inden de skal videre til dansefesten. Humøret er højt, og de går rundt og hilser på alle en efter en omkring bordet. Der er en mørkhåret fyr der sidder selvsikkert og nonchalant for bordenden. Hun hilser på ham , og kan mærke den gode kemi. Lidt senere da hun sidder ved den anden ende af bordet, kan hun mærke hun følger ham med øjnene. Han er den flotteste ved bordet. En spændende personlighed. Senere på aftenen kommer de i snak og det viser sig, at de deler interessen for kunst og har en masse at tale om. Senere danser de også. Og de har en fantastisk kontakt og god kemi, og følges stort set ad hele aftenen. De har en masse at tale om, og da festen lukker går de videre til næste dansested. Det ender da også med, at de kysser hinanden, og efter en god lang aften, føles det som noget af det mest naturlige.

Han er virkelig sød og meget opmærksom. Kan det virkelig passe, at hun har mødt en så dejlig fyr hvor det hele bare klinger så godt?

De går efteråret i møde imens de lærer hinanden at kende. Mødes i byen og går ture. Taler sammen og nyder naturen. Han virker optimistisk, men noget trist lurer under overfladen. Han er så sød, og laver mad til hende, vasker op og er dejlig at være sammen med. Han er arbejdsløs, men hun er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid før han får et job da han har så mange gode kvalifikationer. Dog lægger hun mærke til, at der bliver drukket store mængder vin og alkohol. Mere end hun har prøvet før, men hun slår den hen med at de to har nogle spændende diskussioner over et glas vin om samtaleemner der er nye for hende. En ny måde, at tale sammen på med nogle meget direkte spørgsmål som hun nogle gange studser over, men som hun syntes andre gange er spændende og nytænkende.

Hun har en drøm, som billedet beskriver godt. Den går ud på, at kunne samle familien til glade stunder, gode relationer, picnictur med madkurv, tæppe og instrumenter og andre gode, fælles oplevelser. Det er hendes helt simple drøm omkring god energi og glade stunder.

De bliver hurtigt enige om, at flytte sammen. Hun siger sin hyggelige lejlighed op, og flytter ind i hans lejlighed. Den er spændende indrettet med nyt og med gammelt, og hun føler sig godt tilpas i hans hjem. Han gør hurtigt plads til hendes ting i skabe og skuffer, og gør alt for, at hun skal føle sig velkommen og godt tilpas. Han laver dejlig mad, tænder stearinlys og gør hyggeligt. De ser gode film sammen, og hører spændende musik.

Han er ikke meget for, at gøre plads til hende i køkkenet. Hun kommer hurtigt til, at stå i vejen når han arbejder ved køkkenbordet med sin spændende madlavning. Hun studser over, at han ikke er tilfreds med hendes tøjstil. Han vil gerne give hende gode råd til hvordan hun også kan klæde sig. På en måde grænseoverskridende, men på en anden måde også befriende og udviklende så hun kan få et nyt syn på hendes tøjstil.

Fortsættelse følger……

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s