Posted in Keto, Mad, Sundhed

Kylling med citron og hvidløg

Super lækker opskrift med kylling, fløde, ost, hvidløg, citron og krydderier. En Keto-venlig opskrift med lavt kulhydrat-indhold og højt fedt-indhold inspireret fra bogen ‘ Succes med Keto kuren ‘.

4 portioner

DU SKAL BRUGE:

3-4 tsk. smør

500 g kyllingeoverlår og kyllingelår

Salt og peber

Provence krydderi

1 spsk Paprika

3 pressede hvidløg

2,5 dl piskefløde

1,5 dl kyllingebouillon

2 skiver ost snittet i små stykker

Citronsaft

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 190 grader

Tag 3-4 små klatter smør og fordel i bunden af et ovnfast fad

Læg kylling i fadet

Drys salt og peber over

Drys et fint jævnt lag Provence krydderi over kyllingelårene

Drys Paprika over kyllingelårene

Fordel de pressede hvidløg over og imellem kyllingelårene

Hæld fløde omkring kyllingelårene

Tilbered hønsebouillon og fordel i fadet omkring kyllingelårene

Snit ost og fordel omkring kyllingelårene

Tilsæt citronsaft fra 1/2-1 citron omkring og på kyllingelårene

Sæt i ovnen på midterste rille i 50 minutter.

Spises med tomater, mandler og grønkål

Velbekomme ❤

Posted in Mad, Sundhed

Broccoli-ret

En lækker, sund og mættende ret til 1 person

1 broccoli
2 små røde chilipebre
3 cm. ingefær
kokosolie
Salt og peber
1 æg
Broccoli skylles og skæres i små stykker.
Stokken skæres i tynde skiver
1-2 spsk kokosolie varmes op på panden
Broccolien fordeles på panden og steges imens at chilien skæres i små stykker
Chilien tilsættes og blandingen røres rundt på panden
Ingefær skrælles og finthakkes og tilsættes blandingen
Blandingen steges godt hvorefter der smages til med salt og peber
En anden pande varmes op og tilsættes 1-2 spsk. kokosolie
Et æg slåes ud og steges til spejlæg
Når broccoli-blandingen er færdigstegt fordeles den på en tallerken hvorefter spejlægget lægges øverst.

Velbekomme 🙂
Posted in Mad

Simreret med søde kartofler

Lækker simreret med oksekød, porrer, rodfrugter og frisk timian. Sådan en ret som nemt kan tilberedes imens, at du hygger dig med andre gøremål.

 

Opskrift til 3 personer

2 store løg

1 stor porre

1 stor sød kartoffel

3 kartofler

4 gulerødder

350 g. oksekød i tern

1 lille bundt frisk timian

1 bouillon-terning

1 dåse flåede tomater

1 liter vand

Salt og peber efter smag

Løg og porrer snittes og svites i olie i en suppegryde eller stor gryde til det mørner, og får en let gylden kulør

Timian deles i mindre stykker og tilsættes i gryden

Kødet tilsættes i gryden imens at der røres

Når kødet er brunet, tilsættes 1/2 liter vand

Der røres i gryden og lægges låg på, hvorefter indholdet stille koges op

Der tilsættes 1 tsk salt

Retten koger op, hvorefter der skrues ned for varmen, og retten simrer derefter 1 time.

Alle kartofler skrælles og skæres i store tern

Gulerødder skrælles og skæres i grove skiver

Kartofler og gulerødder tilsættes når retten har simret 1 time

Sammen med gulerødder og kartofler tilsættes 1 oksebouillon-terning og 1/2 liter vand

Tomater tilsættes

Lad retten simre endnu 1 time

Smag til med salt og peber

Spis retten med flute

Velbekomme 🙂

Posted in Anbefaling, Eventyr, Mad

Havefest med sommermenu fra Kjærs Køkken

Havefest på en lun sommeraften?

Min fødselsdag i haven, omgivet af glade gæster, god stemning, havelys og blomster. Den skulle selvfølgelig gøres ekstra festlig, og det blev den med mad fra Kjærs Køkken i Glamsbjerg.

Onsdag aften blev maden bestilt via hjemmesiden, og fredag aften blev den leveret lige til døren.

Meget nem og overskuelig bestilling, og mange muligheder på hjemmesiden med både menuer, tapas eller med mulighed for at designe sin helt egen buffet.

Sommermenu’en blev valgt, og det var et skønt valg.

Maden smagte så lækker, og var delikat anrettet. Alt blev leveret klar til servering på fade, i skåle og i glas.

Kun stegen skulle skæres lige før servering. Og der var rigeligt med mad til 11 personer. Så meget, at der efter alle gæster var mætte stadig var 1/4 tunmousse, 2 rosastegte kalvecuvetter, mange spanske tapas kartofler, California salat, blomkåls cous cous med persillepesto og 1 jordbærflødeiskage tilbage.

Faktisk så meget, at der kan inviteres et par gæster til endnu en middag.

Jeg kan derfor kun stærkt anbefale Kjærs Køkken og deres Sommermenu.

Sommermenu’en består af:

Forret:

Tunmousse med rejer, asparges og purløgsdressing

Hovedret:

Rosastegt kalvecuvette

California Salat: Iceberg, appelsin, melon og sød dressing

Blomkåls cous cous med persillepesto, cherrytomat, ærter og grønne linser

Spanske tapas kartofler med paprika og en anelse hvidløg

Atiskokcreme

Dessert:

Jordbærflødeiskage med chokolade og ristede mandler

Menu’en er som navnet siger, sommerlig og samtidig meget let og lækker

Se det lækre og spændende udvalg HER

Skal du holde havefest, kan du pynte op med en masse havelys af forskellig slags, tropiske frugter, lyskæder og smukke blomster på bordet.

Og glad musik med gode rytmer skal man selvfølgelig også have til en havefest ❤

God fornøjelse ❤

Posted in Mad

Kyllingegryde med kokos, chili og banan

Stærk og dejlig ret fyldt med kylling samt god, rund og stærk smag. Selvom der er meget chili i retten, gør kokosmælken at smagen bliver rund og cremet med et pift af chili.

Nok til 4 portioner

Du skal bruge:

1 stort rødløg

4 gulerødder

2 røde snackpebre

325 g. barbecue-marineret kyllinge -inderfilet

1 dåse tomatpure

Olie til stegning

1 spsk. chilipulver

3 spsk. fiskesauce

1 dåse kokosmælk

1 banan

Salt og Peber

Snit løgene og skær gulerødderne i skrå skiver

Hæld olie i gryden så bunden er dækket, og opvarm gryden

Hæld løgene i gryden og steg et par minutter inden gulerødderne tilsættes

Imens løg og gulerødder svitses, snittes snackpebrene i fine skiver og stykker

Når løg og gulerødder er gyldne, tilsættes snackpebrene der steges bløde

Skru lidt ned for varmen, så grøntsagerne ikke brænder på

Tomat-pure’en tilsættes og røres godt sammen med grøntsagerne. Der tilsættes chilipulver, og der røres godt rundt i blandingen.

Tilsæt fiskesauce, og rør godt rundt så blandingen ikke brænder fast i bunden

Tilsæt kyllinge-stykkerne og læg dem i bunden af gryden med grøntsags-blandingen ovenpå. Lad kyllingestykkerne blive gyldne inden de vendes, og når de er gyldne på begge sider, røres rundt i retten

Lad blandingen stege ved lav varme i få minutter inden kokosmælken tilsættes

Tilsæt kokosmælken og rør rundt i retten. Læg låg på og lad retten simre ved middelvarme i ca. 20 minutter

Skær bananen i skiver og tilsæt i retten. Lad retten simre endnu ca. 10 minutter.

Kog imens ris

Smag til med salt og peber

Drys hakket persille over ved servering

Spises med ris

Velbekomme ❤

Posted in GiveAway, Mad

Vestafrikansk semulj med makrel & en Give Away

Dette er en meget hurtig, smagfuld og billig ret, og så er den Vestafrikansk.

Semulj er en meget fast mannagrød der fordeles i en skål så den får form fra skålen, og hældes derefter ud på en tallerken. Sovsen til er baseret på makrel, tomat, løg og krydderier. Hurtigt, lækkert, nemt og mættende

2 portioner

Du skal bruge:

3 middelstore løg

1 dåse tomatpure’

2 dåser makrel i tomat

Salt og Peber

Knust chili

1/2 dl. vand

Lidt salt

3 dl. mannagryn

Løget snittes i tynde både

Olie hældes på en pande så bunden er dækket. Panden opvarmes

Når olien er varm, tilsættes løgene og de steges gyldne ved middelvarme

Tomat-pure’en tilsættes og steges med løgene. Rør godt i blandingen og lad den stege af, så blandingen samler sig

Tilsæt makrel, og rør forsigtigt rundt i retten. Lad det varme forsigtigt op.

Kog imens 1/2 liter vand i en gryde. Tilsæt en smule salt til vandet.

Hæld 3 dl. mannagryn i et decilitermål

Når vandet koger, tilsættes mannagrynene imens, at der røres godt. Grøden bliver meget tyk, så rør godt i grøden. Vær desuden opmærksom på, at der nemt kan komme klumper i grøden, hvis der ikke røres fra start. Skru lidt ned for varmen, så grøden ikke brænder fast i bunden

Når grøden er rørt hældes den i en lille skål, så grøden tager form af skålen.

Tryk godt til, så grøden samler sig skålen

Hæld den formede Semulj ud på en tallerken, og anret med makrel-sovs

Spises med fingrene

Idag er det desuden tid til en Søndags-Give Away 🙂 Et par søde øreringe i afrikansk stil

Lodtrækningen sker Onsdag d. 14/8 kl.21

Du kan tilmelde dig lodtrækningen ved, at skrive navn og mailadresse i kommentarfeltet.

Vinderen får direkte besked

Bon Appetit ❤

Afrikansk musik til madlavningen 🙂

Tak for besøget ❤

Posted in Mad, Sundhed

Krydret oksegryde med grøntsager og lime

Lækker gryderet med masser af løg, grøntsager, dejlig smag og et pift af lime.

3-4 portioner

Du skal bruge:

350 g. hakket økologisk oksekød

Olie til stegning

1 rødløg

1 alm. løg

3 forårsløg

1 gul peberfrugt

1 rød peberfrugt

4 gulerødder

3 spsk. fiskesauce

1 tsk. rosensalt

1 tsk. knust chili

1/2 tsk. timian

2 laurbærblade

1/2 tsk. stødt peber

3 dl. vand

1 dåse grofthakkede tomater

Mel-jævning af 1 dl. vand og 3 spsk. hvedemel

1/2 tsk stødt peber

Salt

Lime

Alle grøntsager renses

Der tændes for gryden for fuld styrke, og der hældes olie i så den dækker bunden af gryden

Rødløg, alm.løg og forårsløg snittes fint, og hældes i den varme gryde

Løgene steges så de er gyldne

Kødet tilsættes, og der røres godt rundt i gryden. Lad kødet brune, og skru derefter lidt ned for varmen.

Tilsæt fiskesauce og rør rundt. Lad kød og løg stege lidt, men vær forsigtig så det ikke brænder på

Snit gulerødderne på skrå og tilsæt i gryden

Snit rød peberfrugt i små stykker, og tilsæt i gryden

Vend med grydeskeen

Rosensalt og chili tilsættes

Snit gul peberfrugt i små stykker, og tilsæt i gryden. Tilsæt vand.

Tilsæt laurbærblade samt 1/2 stk. stødt peber.

Lad retten simre ca. 5 minutter.

Tilsæt grofthakkede tomater, og rør rundt i gryden.

Læg låg på gryden, og lad retten simre i ca. 45 minutter.

Lav en meljævning af vand og mel, og tilsæt gradvist i gryden mens retten simrer. Rør rundt undervejs.

Smag til med 1/2 tsk. peber samt salt efter smag.

Hæld en portion i en dyb tallerken, og drys revet lime-skal over.

Anvend 1 lime pr. portion

Spis retten som den er, eller med et stykke lækkert brød til

Velbekomme ❤