Posted in Bangladesh, Shopping

Bangladesh Style

Bangladesh producerer det mest fantastiske tøj og de smukkeste smykker. Kvinderne er elegante og farverige i landet der er kendt som et af verdens fattigste og tætbefolkede lande.

Smukke klæder draperet som Saree med en lille blouse under eller Three-pieces som også er kaldt Salwar Kameez der består af en buks, lang tunika og et tørklæde til at bære om hovedet eller over skuldrene. Det hele i smukke farver og mønstre der går spændende og smukt i harmoni med hinanden.

Smykkerne er fantastiske og er smukt håndværk med små klokker, dråber, perler, snirkler og detaljer. Kvinder i Bangladesh gør meget ud af sig selv og deres påklædning hvilket gør, at gadebilledet bliver smukt og farverigt i kombination med mange mennesker, liv, små butikker og restauranter, gadehunde, grøntsagsboder ved gaden, rickshaws der kører afsted ført af en cykel-chauffør der hårdt arbejdende tjener til føden, tæt trafik og gadehunde der strejfer omkring.

Der er mange skræddere der har en lille overdækket bås hvor de sidder ved et lille sybord og syr på bestilling, skrædderbutikker der har en hel række kjoler og Three-pieces hængende klar til kvinderne der har afleveret et stykke eller 3 stykker stof der nu er blevet til den smukkeste kjole. Bangladesh kan noget med tøj. Landet producerer tøj til det meste af verden, og har store fabrikker der producerer tøj til store butikskæder og mærkevarer, men det tøj de producerer til eget brug i landet, er det smukkeste. Der er stor produktion af tøj som fremstilles under mindre gode forhold og med for mange kemikalier, men der er også producenter rundt i Bangladesh der producerer lækkert og smukt tøj både miljøvenligt og under gode forhold.

Smykkerne er så fine og sirligt fremstillet med smukke detaljer, så de er en fryd at se på. De ser fantastiske ud til stort set alt tøj, men med det rette bengalske tøj til kan man hurtigt komme til, at ligne en dronning.

Tørklæderne fremstilles i f.eks silke, bomuld eller georgette og pyntes med mønster, broderier, guld eller små spejle. De kan også være to-farvede i 2 farver der komplimenterer hinanden, eller fremstilles som batik i forskellige farver.

Efter mit besøg i Bangladesh i September 2018 er jeg blevet meget begejstret over de smukke tøjstykker, tørklæder, Sarees og smykker. Det er skønne farvesammensætninger, mønstre og detaljer der pryder både tøj og smykker. Det er tøj der giver god energi og det er tøj med farver der giver glæde. Den lysegrønne skønhed på billedet er jeg heldigvis den heldige ejer af ❤

Læs mere om økovenligt tøj produceret under gode forhold HER

Tak for besøget og nyd det tøj, de materialer, smykkerne og de farver du har på dig ❤

Posted in Ikke kategoriseret

Hotel Ratnodweep, Bangladesh

Går du med tanker om, at besøge Bangladesh, og ønsker du at bo på et hotel som i den grad lever op til, at være et 5 stjernet hotel, så besøg Hotel Ratnodweep i Pabna. Pabna ligger i den nordlige del af Bangladesh 6-7 timers kørsel fra hovedstaden Dhaka.

Pabna er både landlige omgivelser med rismarker samt by med tæt trafik, og hotellet ligger 5 km. fra centrum. Her er der gadekøkkener, grønthandlere, tøjbutikker hvor der kan købes smukke kjoler i fantastiske farver og mønstre, tørklæder, saree’s, three-pieces, herretøj og børnetøj, skobutikker med et stort udvalg af sandaler, guldsmedebutikker med smukke, håndlavede smykker, ur-forretninger, restauranter, skrædderværksteder og meget meget mere.

Overalt er der mange mennesker, rickshaws, bulede busser, cykler, små 3-hjulede taxier, motorcykler og biler. Gadehunde lusker fredeligt rundt på gaden eller sover, mændende står for madlavningen i gadekøkkenerne, de unge studerende ser målbevidste ud, kvinderne har smukke farver på og der er en god og hjælpsom stemning

Hotellet er en verden for sig med alt dets luksus. Det er placeret på et stort område hvor der både findes spa, koncertsal, sportsrum, tøjforretning, flere restauranter, smuk have mm. og udenfor porten står flere vagter, så man kan føles sig helt sikker der.

Ved ankomst blev vi modtaget med en smuk buket blomster hver. Medarbejderne er yderst servicemindede, og åbner døre og hilser godmorgen, godeftermiddag og godaften og spørger til ens trivsel. Alle vegne mødte vi venlighed, åbenhed og sikkerhed.

Læs mere om Hotel Ratnodweep Resort HER