Posted in Holmehave-Art, Kunst

Hvirvelvind

Skyer over Kegnæs ved drejet.

Den naturlige dæmning som forbinder Als med Kegnæs. Her er ofte et smukt lys, og med smukke motiver for landskabsmaleren.

Landskabet er malet med tankerne på dette sted. Hvirvelvinden i midten er tegnet efter minderne og følelsen på Hvidovre Hospital efter ulykken, hvor død hud på hoften skulle fjernes.

2 striber hud med en længde på 6-7 cm., bredde på ca. 1,5 cm. og højde på ca. 1 cm. Lægen var kold, effektiv og tangerede til, at være overlegen. Ingen bedøvelse da huden var død. Jeg var bange, og jeg var utryg, og jeg følte at jeg bare skulle acceptere mens jeg lå på sengen og lægen tog en saks og klippede.

Denne følelse af dette minde har jeg tegnet med lukkede øjne, og jeg føler at jeg passende kan kalde den hvirvelvind. Kegnæs og naturen omkring er samtidig symbol på uforudsigelighed. Pludselig opblussen af barsk vind og grå himmel, bølger på vandetsamt is og frost contra smukt spejlblankt vand i aftensol, solnedgang i skumringen samt morgenstund med smukke farver på himlen.

Kombineret med det rolige vand, den smukke himmel og farverne, gøres mindet om episoden samt Kegnæs til en proces der vender utrygge oplevelse til en god proces der resulterer i et kreativt og meningsfyldt værk.

Hvirvelvind,

Posted in Holmehave-Art, Kunst

Min inspiration til kunsten

Inspiration, ideer, fantasi, spontanitet, lærred, akrylmaling, vand, klude og pensler er opskriften på mine maleriers tilbliven. 

” Birds “
Når ide’en er der, arbejdes der med materialer som giver struktur og detaljer til maleriet som f.eks en side fra en antik salmebog med et salmevers skrevet med gotiske bogstaver, et net eller løs te som lægges eller drysses på lærrede hvorpå der males over.
Jeg er autodidakt maler, og maler spontant efter min fantasi, efter portrætter eller efter genstande. Mine malerier afspejler som oftest det indre hvor  ide’erne udvikles undervejs i processen, og resultatet dermed bliver enten naivistisk eller abstrakt i klare og stærke farver.

” Den gyldne kvinde “
Jeg er opvokset i en kunstnerfamilie med dels min Morfar der var malermester og desuden tegnede og var almuemaler, min Farfar der malede naturalistiske malerier samt min Mor der er almuemaler og desuden har undervist i dette. 
Mange af mine malerier bliver til over et stykke tid hvor der i processen farvelægges lagvis i spontane strøg sådan at dette bliver baggrunden for et senere motiv. Af disse lag og strøg i forskellige farvesammensætninger, ser jeg konturer, faconer, genstande og baggrunde som jeg arbejder videre med.
Det sker at der males efter en genstand, hvor lys og skygger defineres i og omkring motivet. Jo længere processen i maleriet er, jo mere får maleriet et naivistisk islæt med rummelige former og harmoniske farvesammensætninger
Andre malerier bliver til efter inspiration af personer, ansigter, naturen eller genstande.

” Identite’ “

Jeg inspireres af omgivelserne jeg bevæger mig i, mit liv, mine minder, personer jeg møder flygtigt eller som jeg har kendt længe, ansigter, musik, kulturer, humøret, glæden, friheden, roen, naturen og de indtryk jeg møder på min vej.
Jeg inspireres desuden af, at tage en tur ud i det blå og se naturens detaljer. Jeg inspireres af, at fotografere naturen, en kornmark, en blomst eller en honningbi som lystigt flyver rundt fra blomst til blomst. Jeg inspireres desuden af, at besøge gallerier og suge indtryk til mig samt af historiens vingesus på museer, slotte samt i historiske bydele. Denne inspiration formes i frit løb til tanker og  ide’er som får farver og motiver frem på lærredet.

” Den romerske livvagt “
Grundlæggende inspireres jeg af minderne om min Morfar der var malermester og desuden tegnede og malede i almue-genren, min Farfar der malede naturalistiske malerier samt af barndomsminderne fra da min Mor var almuemaler og malede smukke almueroser, snirkler og fine detaljer på møbler og genstande og desuden underviste i almuemaling på den lokale husflidsskole. I dag er min Mor min store støtte når jeg spørger om et råd undervejs i maleprocessen eller når det færdige maleri skal vurderes med andre og mere erfarne øjne.
Min Morfar var en meget dygtig malermester som udover at kunne male store flader udendørs og indendørs, også var meget dygtig til, at tegne blyantstegninger af personer, blomster, frugter og genstande. Det var tegninger med akuratesse, skygger og fine detaljer som gav tegningerne liv og sjæl. Desuden var han en dygtig almuemaler som malede trækister, skabe, kommoder  m.m. Denne lærdom gav han videre til min Mor.
Min Farfar var Politi-assistent og malede i sin fritid. Han malede smukke naturalistiske malerier som portrætterede skove, træer, vand og naturen i sin helhed.
Begge disse mænds kunstneriske færdigheder har jeg kendt siden barndommen, og husker dem helt tilbage til min tidligste barndom. Disse mænd og deres kunstværker er stadig til stor inspiration for mig.

” Farveladegade “
Jeg er vokset op med min Mors kreative og kunstneriske evner. De flotte penselstrøg og almuemalerier, fine detaljer og smukke farver på kommoder og andre møbler og genstande. Jeg kan næsten stadig dufte oliemalingen og terpentinen. Min Mor malede desuden dukkemøbler i 80’erne som bla. blev solgt i den danske by Solvang i USA.
Disse minder og denne inspiration giver grobund for kreativitet og formes dermed i frit løb til tanker og  ide’er som får farver, motiver, skygger og effekter frem på lærredet.
Maleriet Fantasifugl er blevet til efter inspiration fra almue-genren. Et maleri som via den hvide streg er blevet givet liv og bevægelse samt med baggrunden er blevet givet et abstrakt islæt.
Mange af mine malerier udstråler glæde og flere af malerierne gøres levende med glade øjne og briller. Det giver for mig en glæde, at male glade øjne og naivistiske runde briller på ansigter jeg maler. Et islæt af naivitet og dermed barnlighed som mange personer kan identificere sig med, og kan få et lille smil på læben af.
Maler jeg efter et motiv eller et portræt kan maleprocessen vare flere dage hvor jeg skiftevis maler og lader maleriet stå en stund eller flere dage, hvorpå jeg fortsætter når ide’en og inspirationen indfinder sig. Det kan give meget ny inspiration at gå forbi det ufærdige malerier flere gange, og undervejs se på det med nye øjne, og pludselig se en effekt eller en detalje i maleriet som der kan arbejdes videre med.

” Hvirvelvind ” på udstilling i Kunstbygningen Filosoffen i Odense
Jeg startede med at male i 2006 hvor jeg startede på mit første maleri Princess. Det lå gemt i flere år hvor jeg ikke malede. I 2013 begyndte jeg at have lyst til, at male igen, men startede først for alvor i 2014 igen med, at male. Efter flere maleriers tilbliven, tog jeg i 2016 fat i’Princess’ igen og færdiggjorde maleriet.
Dette maleri står for mig som et symbol på den situation jeg var i, da jeg malede det i 2006.
En kvinde som var startet på en frisk i en ny by med sit barn, og som var stærk på begges vegne.
Dette maleri betyder derfor noget særligt for mig, og er samtidig startskuddet for mine efterfølgende malerier.


Malerierne er mit frirum til, at fordybe mig efter en travl dag og dermed fokusere helt og fuldt på den inspiration der kommer ud og frem af penselstrøgene og skabelsen af maleriet.

Posted in Eventyr, Kunst, Rejser, Shopping

Tonalto Keramik, Friedrichstadt

En meget dejlig oplevelse som man kan opleve hvis man besøger den spændende Hollandske by, Friederichstadt i Tyskland er, at træde ind i den flotte og spændende indrettede keramik-butik Tonalto.

Flot kombination af smuk keramik samt smukke antikke møbler, både i forretningen samt i værkstedet hvor keramikken bliver drejet.

Her er et fantastisk spændende og kreativt udvalg af smukke kopper, skåle, tallerkener, vaser, kander, brugskunst samt de flotte og meget praktiske smørkrukker der findes i flere størrelser.

Vi trådte ind i butikken og blev mødt af den venlige ejer der viste os ind i værkstedet hvor en smørkrukke var under fremstilling, og derefter fortalte os om keramikkens fremstillingsproces. En meget spændende og lærerig fortælling der gav en god viden om keramikkens tilblivelse, og hvor lang brændings-processen er efter at kunstværket er formet.

Smørkrukken er en 200 år gammel opfindelse. Den gør, at man kan opbevare smørret køligt uden brug af køleskab. Den er fremstillet i 2 dele. Den største hælder man lidt koldt vand i bunden af, og den anden fylder man smør i. Delen med smør i, sættes sammen med delen med vand, så vandet er i bunden. En smuk og praktisk løsning.

Vi fik en grundig forklaring på hvordan keramikken brændes a’ 2 gange i forskellig temperatur, og hvad der sker hvis man f.eks åbner ovndøren under processen. Temperaturen under brændings-processen i denne ovn er over 1200 grader. Åbner man ovndøren under brændingen, kan keramikken springe. Her ses både smørkrukker og kopper. Alt i den skønne lyse turkisblå glasering. Meget smukt og delikat design.

Der fremstilles bestillinger på keramik ,og der kan desuden tilbydes workshops i eget atelier.

Se mere på Tonalto’s web-side HER

Tak for besøget, og god fornøjelse med en tur til Friederichstadt ❤

Posted in Kunst

At vende livet på hovedet

Akryl på lærred
40 x 40 cm.




Motivet er, udover tulipaner i en vase, tegning af følelser fremkaldt af hengemte minder fra episoder og oplevelser i forbindelse med en trafikulykke jeg var indblandet i som 14 årig.

Disse oplevelser er i dagligdagen hengemt som oplevelser der er en del af mit liv, men som jeg meget sjældent tager frem.

Lige netop denne tegning i maleriet som blev fremkaldt af følelser, handler om dengang jeg efter 1,5 mdr. indlæggelse på hospitalet kom hjem, men skulle fortsætte en form for skolegang i Skolestuen på hospitalet. Hver dag blev jeg hentet af en taxa som kørte mig til hospitalet for, at deltage i undervisningen i Skolestuen. Efter skoledagen blev jeg kørt hjem.
Det var en underlig uklar tid hvor det hele stod lidt på standby, og hvor jeg bare fulgte med uden at tage initiativ til så mange ting i mit liv.

Historien er denne, og den handler om at vende livet på hovedet:

Som 14 årig og som en pige fuld af livsmod, drømme og fart på livet.
En pige med hverdagen fuld af veninder, skole, fester, heste og almindelige teenage-tendenser.
Efter skole, på vej med bussen. På vej med bussen til Farum og Stutsborg rideskole. Jeans og min elskede lysebrune ruskindsjakke med frynser på ryggen. Ruskindsjakke i western-stil. Min 14 års fødselsdagsgave.
På vej i bussen. En bustur jeg kan huske. Vejret var gråt. På vej til at blive mørkt. En eftermiddag i Januar.
Bussen holdt ind ved siden og jeg skulle bare lige over vejen for at komme over til rideskolen hvor min dejlige hest stod.
Manden der kørte bilen som ramte mig, forsøgte forgæves at stoppe biler ude på vejen. Forsøgte at få hjælp.
Ingen stoppede. Blev folk bange? Skulle de skynde sig hjem og passe familien? Ville de ikke hjælpe? Hvad sker der i hovedet på folk som ser at der er sket en alvorlig ulykke. Tænker mange måske at der nok er hjælp på vej, eller at der nok er en anden der hjælper lige om lidt ?
Ingen stoppede ved de første mange forsøg på at bede om hjælp i myldretrafikken blandt folk der var på vej hjem fra arbejde.
Farum kaserne var meget tæt på rideskolen. Der kom en soldat forbi. Han hjalp, og han lagde mig i aflåst sideleje.
Hvis jeg kunne sige tak til ham, ville jeg gøre det.
Ambulancen kom. Jeg blev kørt på Hillerød sygehus.
3 dage lå jeg i respirator.
Mine første ord da jeg vågnede, var på engelsk.
Den første uge på sygehuset husker jeg slet ikke.
Det var Januar, og jeg var igang med 8.klasse. Den sidste tid af 8.klasse blev afløst af måneders hospitals-indlæggelse, genoptræning, psykolog-samtaler samt forsøg på at starte i skolen igen.
Skoletimerne blev dog afløst af hjemme-undervisning. Grunden var hovedpine, koncentrationsbesvær og almen utilpashed. Alene forsøget på skolegang var en hård proces.
Ovenpå skulle jeg og ville jeg. Veninderne trak sig bort, var usikre på hvad de skulle sige til mig.
Idet at jeg havde ramt både bil og asfalt under ulykken, pådrog jeg mig store afskrabninger i ansigtet. Dette blev lappet med hud fra låret. Venstre side af ansigtet var nu mærket af ulykken.
Baghovedet havde lige sådan fået en stor afskrabing sådan at der i et område var et stort sår. Dette sår var blevet så dybt at det havde beskadiget hårsækkene.
Ovenpå skulle og ville jeg. Ansigtet var blevet vansiret og baghovedet manglede hår.
Jeg gjorde noget ud af makeup’en hver dag og købte mig desuden en alpehue som både dækkede det hårløse område i baghovedet samt skyggede lidt for venstre side af ansigtet.
Jeg ville fremad, jeg ville kæmpe og på en eller anden måde ville jeg også få det bedste ud af min situation som den nu var blevet.


Et par måneder før ulykken havde jeg tilmeldt mig Vi Unge’s modelkonkurrence. Som enhver anden teenage-pige havde jeg modeldrømme og syntes det ville være en spændende mulighed at deltage i modelkonkurrencen.
4 uger efter ulykken blev jeg ringet op fra Vi Unge.
Jeg var kommet i finalen blandt de 12 bedste, og jeg blev inviteret til en dag i København hvor finalen skulle foregå. En dag i et studie med spændte piger der ligesom mig var kommet i finalen, en dag med fotosessions, spisning på restaurant samt en dag hvor den endelig vinder blev kåret.
Jeg forklarede i telefonen hvad jeg havde været ude for, og derfor nu så lidt anderledes ud end da jeg havde tilmeldt mig konkurrencen. Mit halvlange pagehår som jeg havde da jeg tilmeldte mig konkurrencen var nu desuden afløst af en meget kort frisure.
Beskeden jeg fik var, at hun syntes at jeg skulle komme og være med alligevel.
Jeg tog mit bedste tøj på og selvfølgelig min alpehue, og min Mor kørte mig til København.
En stor og spændende dag blev det. En dag med makeup-artister, fotografer, talentspejdere og spændte deltagere.
Fotografen og jeg blev enige om at jeg bare skulle vende den pæne side af ansigtet til når billederne skulle tages.
Min alpehue som efterhånden var blevet min følgesvend kunne jeg desværre ikke have på, og det var en smule grænseoverskridene at vide at folk umiddelbart kunne se min hårløse plet.
Nu er det mange år siden. Helt nøjagtig 30 år siden. Selvom det er mange år siden, og følelser og oplevelser helt skulle være glemt og arbejdet med, så er der alligevel noget som kroppen ikke glemmer. Nogle ting som skal ud og videre. Videre på en måde som andre måske også kan få noget ud af at læse om. Derfor har jeg valgt at skrive min historie her på bloggen, og da jeg er startet med at male for et par år siden og føler stor glæde ved det, har jeg nogle tanker omkring at male motiver omkring nogle af de oplevelser jeg har haft.

Som overskriften indikerer; At vende livet på hovedet, så er min historie her en fortælling omkring hvordan livet kan ændre sig på et splitsekund og om hvordan det kan være rigtig godt at kæmpe sig tilbage til livet. Kæmpe sig tilbage til livet både ved at forsøge at få det bedste ud af livet som det er, ved at forsøge at være stærk samt ved at forsøge at tænke optimistisk.

Det er en form for proces, at fælde følelser og tanker ned på papir og lade hånden føre kuglepennen med lukkede øjne imens at man er tilbage i episoden og oplevelsen. Derefter at få den over på et lærred i samspil med farver og motiver, gør det faktisk til et lille eventyr.
Oplevelsen blev bearbejdet og omformet til farver, mønstre og motiver og gav pludselig lidt mere mening.

Jeg kan kun anbefale at tegne følelser.

Og nyd så dette smukke musiknummer ❤